Menu

Beretning for 2019

 

Formandens beretning for 2019

 

 

 

Velkommen til RB27`s generalforsamling 2020.

Jeg har været formand i et år og det har været et år med masser af ny viden, ting og arbejde. Og opgaver er der masser af i en boldklub.

På generalforsamling i 2019, blev der efter et år med manglende bestyrelsesmedlemmer valgt 5 nye ind, samt 2 af de eksisterende valgte at blive. Det betød at vi nu var 9 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, hvilket var stort og gav os muligheden for at nå flere opgaver og gå i dybden.
Posterne blev hurtigt delt ud mellem os. Vores første opgave var at gå i gang med at udarbejde og færdiggøre vores forretningsgang og årshjul, for at finde ud af hvilken arbejdsopgaver, der lå under formand, næstformand, seniorformand osv.
Ressourcemæssigt har antallet af opgaver, været svære at løse som ønsket, grundet afgang af bestyrelsesmedlemmer Ulrik Fyrsteling, Lars Kaspersen og Thomas Larsen.
Til tider føles det som om vi kun slukker brande.

Derfor vil jeg også gerne sige tak til den øvrige bestyrelse, for jeres store arbejde, engagement og energi for at få tingene til at lykkes, og bare nå lidt i mål. Vores samarbejde er fantastisk og gør tingene så meget nemmere.

I Ringe boldklub har vi været så privilegeret at have et trænerråd, dette er desværre pt opløst. Ole Larsen var den sidste tilbage. Bestyrelsen vil gerne sige dig mange tak for det kæmpe stykke arbejde du har gjort, det har været helt uovervindelig og kan slet ikke beskrives.
Vi har indkaldt trænerne til møde for at høre om de havde ideer til, hvordan vi kunne få dette op og stå igen men desværre uden resultat.
Det er stadig bestyrelsen store ønske at få et trænerråd igen. Da der ligger et stort stykke arbejde i at finde og ansætte træner. Og pt er det bestyrelsen som også har denne opgave oveni de andre opgaver der er at løse.

Vi har haft et Øens hold i 2019, og dette er altid en succes og super hyggeligt. Det er gode penge til klubben, børnene hygger og det er godt for fællesskabet.
Derfor vil vi også gerne sige tak til alle de frivillige som hjælper, det er en stor hjælp og vi ville ikke kunne gøre dette uden jer. Tak til alle jer som hjælper til på en eller anden måde.

Selvom vi har godt gang i fodbolden for piger, og har 4 hold, har vi afholdt pigeraketten for at skabe mere fokus på pigefodbold og se om det er muligt at få flere til at spille.
Vi har også afholdt et DBU 3-bolds Tour med stor tilslutning i form af ca. 500 små piger og drenge. Så det var en stor succes.

Ungdom: Vi har fået bold og bevægelse for de 2-5 årlige med god tilslutning, så dette er noget vi gerne vil fortsætte med.
Både U11/12 drenge har haft 2 hold.
U13/14 drenge endte i toppen af puljen
U15 og U19 drenge havde også en god sæson og placering.

Senior: Det har været en stor seniortrup så de har formået at have 3 hold, samt en god sæson. De fik ny træner i sommers, da Jimmi Nielsen valgte at stoppe pga. nye udfordringer i Brabrand. Daniel Hansen som var assisterende træner, valgte at springe til sammen med Marc Christensen som nye trænere.
Det har været med stor succes og glæde for spillerne.

Vi i bestyrelsen vil gerne sige tak til alle træner, hjælpe træner og forældre som giver en hånd med på holdene. Det er en uundværlig hjælp.
Tak til vores sponsor for jeres støtte. Det er en kæmpe hjælp.

Til sidst vil jeg på bestyrelsen vegne komme med en appel.

Vi har brug for jeres hjælp til at løse opgaverne og arbejdet i RB27, for at boldklubben skal eksistere og have de bedste vilkår som klub, for vores spiller, forældre og alle de andre som har deres gang i klubben.  
Vi ville gerne have flere bestyrelsesmedlemmer, vi vil meget gerne have et trænerråd igen og et sponsorudvalg.
Vi bruger meget tid på boldklubben, og det arbejde der er forbundet med det. Men vi kan desværre ikke nå alt.  Vi er også frivillige, har familie, arbejde og et arbejde udenfor boldklubben.
Der skal dog ikke være tvivl om, at vi sætter stor pris på at være en del af klubben, og kan lide at løse de opgaver/ udfordringer der følger med på bedste vis.
Ringe boldklub er en god klub med masser af potentiale.

På bestyrelsens vegne, formand Jeanette Løhde Andersen.

Luk