Menu

Ringe Boldklub uden formand

image
12. marts 2018 kl. 23:10

RB uden formand

Det lykkedes ikke at finde en ny formand efter Jack Kyhe, da Ringe Boldklub holdt generalforsamling. Der skal derfor holdes en ekstraordinær generalforsamling, men det vil næppe ske, før der er fundet en formands-kandidat.

Jack Kyhe havde efter tre år som formand i god tid meddelt, at han ikke ønskede at fortsætte, og derfor skal der holdes en ekstraordinær generalforsamling for at finde en afløser. På generalforsamlingen lykkedes det dog at få besat alle øvrige poster i bestyrelsen.

Jeanette Løhde Andersen afløser Tom Poulsen som bestyrelsesmedlem .

Jan Ørum Sørensen er nu suppleant i stedet for Mike Nielsen, der går ind i Øens Hold-gruppen.

Nye revisorer: Henrik Skregeskov og Jesper Pedersen

Kunstgræsforeningen har også fået nyt bestyrelsesmedlem. Den nye forstander på Ringe Fri-og Efterskole, Thomas Danielsen, afløser Finn Larsen. Der var genvalg til Kurt Poulsen (bestyrelsen) og de to suppleanter: Bente Mousten (Ringe Fri-og Efterskole) og Henning Lolck (Ringe Boldklub).

Flot regnskab 

2017 blev økonomisk et godt år for RB. Overskuddet blev på 125.000 kr. men hertil kommer en henlæggelse på 150.000 kr., som skal ses som første opsparing til et nyt kunstgræstæppe. Det store overskud er især skabt via Øens Hold-stævnerne (222.000 kr.) samt et ekstraordinært tilskud fra Elite Gaming (Danske Spil) på 108.000kr..

I den modsatte retning trækker en utilfredsstillende kontingent-restance på 28.000 kr..

Luk