Menu

Kevin fik ikke debut

image
04. september 2018 kl. 21:57
Kevin Jørgensen måtte se til fra bænken, da vikar-landsholddet tabte til Slovakiet

Ringe har stadigvæk ikke haft en spiller på det danske landshold! Men Kevin Jørgensen var unægtelig tæt på og fik givetvis en oplevelse for livet, da han var blandt reserverne i landskampen mod Slovakiet.

De danske amatører ydede en flot indsats og kan være stolte over kun at tabe med 0-3. Som det fremgår af en af mange kommentarer til indsatsen: - Endelig en venskabskamp hvor et af holdene gavig 100 pct.!

Men Kevin Jørgensen fra Ringe kan stadigvæk få landsholdsdebut. Vikar-landsholdet kan nemlig komme i aktion søndag, når Danmark møder Wales i Århus i den nye Nations Cup. Torsdag eftermiddag forsøger DBU og Spillerforeningen igen at blive enige om en ny kommerciel aftale, men lykkes det ikke så skal Kevin og Co. igen trække i landsholdsdragten.

Det  er ikke kun Kevin Jørgensen, der har fået en masse medieomtale. Det har også 'dryppet' på Ringe Boldklub - f.eks. sendte TV-Avisen direkte fra RB's klubhus onsdag aften. Her blev klubbens tidligere formand, Jack Kyhe, interviewet og ud over at rose Kevin og de øvrige spillere for at stille op, så kaldte han meget rammende det professionelle landshold og DBU for 'nogle klaphatte'!

Kevin Jørgensen repræsenterer Jægersborg Boldklub på landsholdet, fordi han spiller futsal her. Men hans spillercertifikat ligger i Ringe og det er planen, at skal han spille for Ringe, når futsal-sæsonen er forbi.

 

Luk