Menu

Hvordan får vi plads til alle?

image
25. april 2019 kl. 15:11
Vigtigt tema på trænertræf med John Christensen som instruktør

Hvad gør en fodboldtræner med en flok børn, hvor der er stor forskel på de bedste og næstbedste?

Det var temaet for årets første trænetræf, hvor Ringe Boldklubs mangeårige børne- og ungdomskonsulent, John Christensen, var tilbage i klubben som gæsteinstruktør.

Inspirationskurset foregik mest på kunstgræsbanen, hvor John Christensen med U 10-spillere som medier viste trænerne en række øvelser, hvor både de dygtige og mindre-dygtige spillere kan være med. Og han lagde stor vægt på, at trænerne skal være meget omhyggelige med vejledningen af spillerne uanset deres niveau.

- Jeg synes, at temaet - niveaudelt træning - er meget vigtigt og at vi skal have mere fokus på det. Så jeg var glad for kurset og fik nogle gode øvelser med hjem, siger U 10-træner Martin Happel.

16 børne-og ungdomstrænere deltog i arrangementet, og det var absolut et tilfredsstillende fremmøde i betragtning af, at tre hold samtidig spillede turneringskampe.

Efter den praktiske del på kunstgræsbanen var der evaluering og debat om temaet i klubhuset. Trænertræffet var arrangeret af trænerrådet.

 

 

Luk