Menu

God start for serie 1

image
29. marts 2019 kl. 16:28
Vigtig sejr for Ringe, der vandt vandt 2-1 over Chang Odense.

Tabellen lyver aldrig. Så Ringes placering lige over nedrykningsstregen i serie 1 fortæller alt om, at 2-1 sejren over Chang er uhyre vigtig.

- Vi burde have lukket kampen til både 3-0 eller 4-1 men stærkt keeperspil hos Chang forhindrede det. Bare det at vi kommer til mange chancer er kanon godt, skriver træner Jimmi Nielsen på Facebook efter kampen

Kampen blev spillet på B 1909's kunstgræsbane i Vollsmose. Spillets kvalitet var måske ikke prangende, men både indstilling og fight var i top hos Ringe-spillerne og det gav en fortjent sejr.

- Jeg er sgu stolt af drengene, fastslår Jimmi Nielsen.

Han havde allerede inden kampen lagt kursen for hele foråret:

- Vi skal ud at have nogle points. Foråret står på resultatfodbold, og der er ikke plads til eksperimenter. Det er en klar styrke, at vi har mange kvalificerede spillere, men fra nu af gælder det om at få skabt en grundstamme på både første- og andetholdet, siger Jimmi Nielsen.

Målscorere i Chang var Christian Frederiksen og Peter Dyrehauge. Kampen bød på to debutanter hos Ringe: Emil Aastrup og Marc Christensen.

Næste kamp, Søndag 7. april kl. 11: Ringe - FC Broby

 

 

Luk