Menu

Sebastian frygter ikke topholdet

image
27. september 2019 kl. 11:28
Og Sebastian Larsen han fik ret: Ringe vandt 2-0 over Glamsbjerg

 

 

Serie 1, Ringe - Glamsbjerg 2 - 0 (0 - 0)

Målscorere: Kevin Jørgensen (straffespark), Peter Dyrehauge

 

Resume: Ringe tog en flot revanche efter den svage indsats mod Dalum. Disciplineret og godt spil mod en dygtig modstander gav en for mange overraskende sejr. To scene scoringer i en kamp uden mange chancer sikrede tre gode points i en jævnbyrdig række.

 

20-årige Sebastian Larsen har det seneste år været fast mand på holdkortet, hvor han som regel har indtaget positionen som højre back. Siden debuten sidste sommer, hvor han rykkede op som senior, er det blevet til godt 30 kampe på førsteholdet, og han er blandt de mest benyttede spillere det sidste år.

 

- Det er fedt at have den stabilitet, at jeg ved, at jeg spiller næsten hver gang, siger Sebastian Larsen.


Selvom højrebacken normalt ikke er en af de mest glamourøse pladser, er det en position, som Sebastian Larsen befinder sig godt på.


- Jeg kan godt lide at spille back. Man kommer både med offensivt og defensivt, og jeg synes det er fedt at kunne gøre en forskel i begge ender af banen, forklarer han.

 

Dagens kamp mod topholdet Glamsbjerg er på papiret en svær opgave, og selvom Sebastian Larsen erkender, at det bliver en svær kamp, mener han ikke, at hjemmeholdet bør frygte dagens modstander.

 

- Vi skal være vågne, ellers kan vi brænde nallerne. Vi ved at de er gode, så det er vigtigt at vi respekterer dem, men vi frygter dem ikke, slår backen fast

Luk