Fejlagtig kritik af kunstgræsbaner
Politikere i Odense vil anlægge fem nye kunstgræsbaner. Det har skabt debat om banernes miljøpåvirkning - desværre fyldt med manglende viden og postulater. Følg debatten i Fyens Stiftstidende samt avisens leder fredag: - Det er godt, at en forening som Ringe Boldklub viser ansvar for miljøet. Tak for det!
Læs FS's artikel om Ringe Boldklub:
Af Ulrik Sass, sass@fyens.dk
Tallet for, hvor mange ton gummigranulat, der ryger ud i naturen fra hver kunstgræsbane, er alt for stort. En stor del bliver komprimeret og kan med den rette pleje, poppe op igen, viser erfaringer fra Ringe.
I diskussionen om kunstgræsbanerners skadelige virkninger på miljøet, har et tal spillet tiltrukket sig stor opmærksomhed, nemlig at hver bane spreder mellem 2 og 5 ton gummigranulat til omgivelserne om året.
Men sådan forholder det sig slet ikke, har man nu fundet ud af. Tallet bygger angiveligt på, hvor meget granulat, der bliver solgt hvert år, men det viser sig, at en del af det simpelthen bare bliver trykket sammen - og med den rette pleje kan bruges igen.
Det har man blandt andet opdaget i Ringe Boldklub, fortæller bestyrelsesmedlem Ole Larsen.
- Vi har været igennem de samme diskussioner om miljøbelastning som mange andre, fordi det er relevant at sørge for at reducere belastningen mest muligt. I den forbindelse undrede vi os over de meget høje tal for, hvor meget gummigranulat, der ryger ud i naturen. Vi diskuterede, hvad vi kunne gøre, og vores banemand besluttede at rive 1 centimeter mere i dybden, og lige pludselig var der masser af granulat igen, fortæller han.
- Det har betydet, at vi kun har måttet udfylde nogle forsænkninger i banen og nogle meget slidte områder. Det er ikke nogen videnskabelig undersøgelse, men vi må bare konstatere, at meget tyder på, at vi heller ikke i år skal smide noget særligt på banen, fordi vores banepasser har fået løst det gummigranulat op, som ellers ligger helt komprimeret, siger Ole Larsen.
Ifølge Teknologisk Institut er den eksisterende viden om, hvordan gummigranulat spreder sig, meget sparsom. Langt hovedparten "forsvinder" ved at blive komprimeret, og kun omkring 250 kg forsvinder reelt pr bane - et tal, der dog er behæftet med stor usikkerhed på grund af meget få målinger.
Det samme gælder, hvor meget der forsvinder via spillernes sko og tøj - her næves et tal på 40 kg pr bane i gennemsnit afhængig af, hvor meget banen bruges.
Udledning af problematiske stoffer fra granulatet til vandmiljøet er en andet miljøbekymring, og her anslår rapporten, at mellem 1,4 og 28 kg hvert år ledes direkte ud i vandmiljøet - igen forbundet med stor usikkerhed.
På Midtfyn er Ole Larsen og de andre i Ringe Boldklub ikke i tvivl om, at man reelt kan gøre noget for at forlænge banernes levetid.
- Vores erfaringer viser, at man ikke bevidstløst skal hælde nyt granulat ud over banen. Her skal vi selv betale for granulatet, som er ret dyrt, så der er et stort incitament til at undgå at bruge for meget, som han siger.
